Elektronisk kommunikation

Elektronisk kommunikation til aktionærerne

Gyldendal har i 2010 gennemført elektronisk kommunikation, sådan at Gyldendal hurtigt og effektivt kan komme i kontakt med aktionærerne i Gyldendal, f.eks. ved indkaldelse til generalforsamling og ved udsendelse af årsrapporter.

Gyldendals InvestorPortal

Gyldendal har i samarbejde med VP Investor Services oprettet Gyldendals InvestorPortal, og vi har brug for din email-adresse for at kunne sende dig information fra Gyldendal. Systemet bag InvestorPortalen sikrer dine personlige oplysninger, som ikke uden din tilladelse vil blive anvendt til andet end kommunikation om aktionærforhold.

Som aktionær kan du via InvestorPortalen

  • se din egen beholdning af navnenoterede aktier i Gyldendal,
  • tilmelde dig bestemte informationer elektronisk, f.eks. årsrapporten,
  • tilmelde dig generalforsamlinger i Gyldendal og
  • afgive fuldmagt eller brevstemme til en generalforsamling i Gyldendal.

Sådan registrerer du din email-adresse

  • Gå til InvestorPortalen under Investor på www.gyldendal.dk, InvestorPortal.
  • Log på med NemID eller VP-bruger.
  • Under menuen Personlige indstillinger registrerer du din email-adresse. HUSK at trykke Gem indstillinger. Herefter kan du afkrydse de publikationer, du ønsker at modtage fra Gyldendal. Du kan til enhver tid ændre din email-adresse via Personlige indstillinger.

Dine aktier skal være navnenoterede for registrering af din email-adresse i InvestorPortalen. Dette kan din depotbank være behjælpelig med at ordne.